Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - a. Réné Descartes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a. Réné Descartes. 19
Indbydelse fra Dronning Kristina og levede sine sidste Aar i
Stockholm.
For at finde de første Principer for Erkendelsen under
søger Descartes (udførligst i Meditationes 1641), om der er
Noget, som ikke kan drages i Tvivl. Om enhver Genstand,
ethvert Indhold af vore Tanker kunne vi tvivle. Enhver lagt
tagelse og enhver Antagelse kan være Illusion. Men selv den
mest radikale Tvivl er en Tænken, en Bevidsthedsakt; falder
al Tænken bort, saa falder ogsaa al Tvivl bort. Tvivler jeg,
saa véd jeg dog, at jeg tvivler. Selve Tanken kan jeg altsaa
ikke tvivle om, selvom jeg tvivler om alle dens Resultater.
Ordet Tænken tåger Descartes i vid Betydning, om al Art af
Bevidsthed, Følen og Villen. Det, at jeg tænker, viser, at jeg
er til (som tænkende): je pense, done je suis (cogito, ergo
sum)! Dette er dog ingen Slutning, men en umiddelbar Be
vidsthed (om at være bevidst). - - Den Klarhed og Tydelig
hed, hvormed jeg véd, at jeg tænker, er nu for Descartes en
Maalestok: alle Sætninger, der ere ligesaa indlysende som
denne, maa være gyldige. Og der er to vigtige Sætninger, der
opfylde denne Fordring: den Sætning, at Alt har en Aarsag,
og den, at der ikke kan indeholdes Mere i Virkningen end i
Aarsagen. Af disse Sætninger udleder Descartes et Bevis for
Guds Tilværelse: medens alle Forestillinger om endelige Ting
og Væsener kunne finde deres Forklaring i os eller udenfor
os, er dette ikke muligt for Forestillingen om et uendeligt
Væsen; den kan kun skyldes en uendelig Aarsag. Desuden
yilde det være en Selvmodsigelse, om Guds Existens for
kastedes: ti Begrebet om Gud er Begrebet om et fuldkom
ment Væsen, og til Fuldkommenhed hører ogsaa Existens.
Det følger altsaa af Guds Begreb, at han maa existere.
Først nu, da Descartes (ganske vist ved Aarsagssætningens
Hjælp) mener at have bevist Guds Tilværelse, er vor Erken
delses Sandhed sikret for ham; ti et fuldkomment Væsen kan
ikke bedrage. Ligesom Kepler giver han altsaa sin Lære et
teologisk Grundlag. Dog er det Gudsbegreb, med hvilket han
her opererer, ikke et rent religiøst Begreb. Det udtrykker
Principet for den lovmæssige Sammenhæng i Naturen. Alt
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
