Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - a. Réné Descartes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 11. Systemdannelser:
hvad der skal anerkendes som sandt, maa finde sin Plads i
denne Sammenhæng, der gør det muligt for os at skeine mel
lem Drøm og Virkelighed.
Ved Hjælp af Gudsbegrebet begrunder Descartes derpaa
de første Principer for Naturvidenskaben. (Principia Philo
sophiae. 1644). Kun tre Egenskaber have vi Ret til at tillægge
de materielle Ting: Udstrækning, Delelighed og Bevægelighed.
Og vi faa den klareste Erkendelse af Alt hvad der foregaar
i den materielle Verden, naar vi holde os til disse tre Egen
skaber; Sansekvaliteterne maa derimod skrives paa det op
fattende Subjekts Regning. Herved udtaler Descartes den
mekaniske Naturvidenskabs Grundtanke, som han synes at
være naaet til uafhængigt af Galilei, men sandsynligvis under
Indflydelse af Kepler. — Af Guds Uforanderlighed (der er
en Del af hans Fuldkommenhed) følger nu, at et Legeme for
bliver i sin Tilstand, naar en ydre Aarsag ikke paavirker den.
Og ikke blot Inertisætningen begrundes saaledes teologisk.
Af den guddommelige Uforanderlighed følger fremdeles Sæt
ningen om Bevægelsens Bestaaen (en ufuldkommen Forløber
for Sætningen om Energiens Bestaaen): den ved Skabelsen i
Materien indlagte Sum af Bevægelse kan fordeles forskelligt
til forskellige Tider, men ingen Bevægelse gaar tabt, og ingen
helt ny Bevægelse opstaar.
Ud fra disse Forudsætninger kræver Descartes Alt i Na
turen forklaret paa mekanisk Maade. Selv har han kun fyl
destgjort denne Fordring ved Hypoteser, der ikke altid have
staaet deres Prøve. - - Som Verden idethele, saaledes er og
saa Organismen en Maskine. En Bekræftelse paa denne Op
fattelse fandt Descartes i Harvey’s Opdagelse af Blodets
Kredsløb, der viste, at Blodets Bevægelse skyldtes mekaniske
Aarsager. Selv har han anvendt en mekanisk Forklaring paa
Nervesystemet, idet han beskriver den uvilkaarlige Bevægelse,
som nu kaldes Reflexbevægelse, og ved hvilken et Indtryk,
uden at nogen Bevidsthed behøver at være tilstede, umiddel
bart udløser Muskelvirksomheden. Bevidsthed antog han kun
hos Mennesket, medens han betragtede Dyrene som blotte
Maskiner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
