Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - b. Thomas Hobbes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 11. Systemdannelser:
som den eneste Videnskab, — dens Synspunkter som de
eneste, ud fra hvilke Tilværelsen kan og skal opfattes. Denne
som Tænker og Polemiker energiske, i sit Liv milde og frygt
somme Mand var ligesom Descartes utilfreds med den mid
delalderlige Skole, han havde gennemgaaet. Han beskæftigede
sig en Tid mest med literære Studier. De urolige Forhold i
England vakte hans Interesse for politiske og etiske Spørgs
maal, og da han havde lært de nye naturvidenskabelige Syns
maader at kende (især efterat han paa en Rejse i Italien var
bleven en personlig Ven af Galilei) førtes han over til al
mindelige filosofiske Studier. Han levede som Privatmand hos
den adelige Familie Cavendish, først som Huslærer, derefter
som Husven.
Da Revolutionen brød ud, drog Hobbes til Frankrig, hvor
han senere en Tid var Lærer for den landflygtige Karl 11.
Da Cromwell havde skaffet Ro i Landet og givet Ytringsfri
hed, vendte han tilbage. —
Hobbes synes ad sin egen Vej at være kommen til den
Overbevisning, at al Forandring er Bevægelse. Da han var
tilstede ved en Diskussion om, hvad Fornemmelse er, kom
han paa den Tanke, at naar Alt i Naturen var übevægeligt
eller i ensformig Bevægelse, vilde der ikke opstaa nogen For
nemmelse. En Bevægelsesforskel (diversitas motuum) er der
for Betingelse for Fornemmelse. Stadigt at fornemme Et og
det Samme og slet ikke at fornemme kommer ud paa Et.
Paa denne Sætning grundede Hobbes sin Psykologi. Da han
saa ogsaa tænkte over, hvad Forandring var, fandt han, at
den kun bestod i Bevægelse, og deraf fulgte igen, at Sanse
kvaliteterne (Farve, Klang o. s. v.) kun have rent subjektiv Gyl
dighed. Han beraaber sig herved ogsaa paa Erfaringen, f. Ex.
paa at der ved Slag paa Øjet opstaar Lys, skønt der faktisk
intet ydre Lys er.
Den nævnte Sætning, at al Forandring bestaar i Bevægelse,
er for Hobbes Videnskabens Hovedprincip. Som saadant kan
den ikke bevises, men den vil anerkendes, naar man blot af
lægger alle Fordomme. Paa lignende Maade opstiller han en
Række andre Grundsætninger: Aarsagssætningen, Inertisæt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
