Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - b. Thomas Hobbes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
b. Thomas Hobbes. 25
ger overvindes; –vi le, naar vi se Andre falde, græde, naar
vi selv falde; –vi føle Medlidenhed, naar vi se En, vi ønske
vel, blive tilbage, Kærlighed, naar vi hjælpe Andre. Først med
Døden ender Kapløbet.
Under dette store Kapløb erfares det, at de forskellige
Menneskers Selvopholdelsesbestræbelser ikke ere i gensidig
Harmoni. Der opstaar Strid, og der kan stadigt frygtes Over
greb. Naturtilstanden, d. v. s. Menneskelivets Tilstand som den
vilde være uden Statsordning, er en Krig af Alle mod Alle
(bellum omnium contra omnes). Her gælder kun de Enkeltes
Trang og Magt, saavidt de kunne brede sig. Frygt, Had og
uroligt Magtbegær raade. Men i rolige Øjeblikke (sedato
anirno) ville Menneskene indse, at de kunne opnaa større
Fordele ved Sammenslutning og Fællesskab end ved Strid.
Derved opdage de den moralske Grundlov: Freden skal
hævdes, og kan den ikke naas, skal Krigen føres i Fælles
skab! Af denne Grundsætning kunne de enkelte Dyder og
Pligter udledes, ti Ordholdenhed, Taknemmelighed, Tjenstvil
lighed, Overbærenhed, Billighed og Selvbeherskelse ere nød
vendige Egenskaber, hvis Freden skal raade og Samfundet
beståa. Ligeledes følger af hin Grundsætning den Regel, at
man ikke maa gøre mod Andre, hvad man ikke vil, at de
skulle gøre mod os.
Men til praktisk Gennemførelse og Hævdelse af disse Love
og Regler er en stærk Statsmagr nødvendig, Naturtilstandens
Frihed maa opgives. Dette sker ved en udtrykkelig eller stil
tiende Kontrakt, ved hvilken alle de Enkelte paa en Gang
give Afkald paa deres Frihed og forpligte sig til übetinget
Lydighed mod en Autoritet (en Fyrste eller en Forsamling).
Kun ved en saadan absolut Underkastelse kan Freden sikres.
Fra nu af bliver Regeringens Villie Et med Folkets Villie.
Hobbes er den absolute Suverænitets naturalistiske Teoretiker.
Enhver Begrænsning (ved Stænder eller Kirke) og enhver
Deling (mellem Fyrste og Parlament) vilde indeholde Spiren
til Krig og kunne føre tilbage til Naturtilstanden. Ogsaa paa
det moralske og religiøse Omraade skal Suverænens Villie
være afgørende. Fremfor Alt skal Suverænen afgøre, hvorledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
