Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - c. Baruch Spinoza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 11. Systemdannelser:
som Del af Substansen, der aabenbarer sig i denne Natur
sammenhæng. Denne højere Anskuelse kan kun naas, naar
man har gennemgaaet Erfaringens og Videnskabens Skole.
Den synes snarere at være en kunstnerisk Skuen end en
rent videnskabelig Opfattelse. Den giver et Billede af det
Enkelte set i Lyset af det Hele. Baade ved den anden Er
kendelsesmaade (ratio) og ved den tredie (scientia intuitiva)
betragte vi Tingene fra Evighedens Synspunkt (sub specie
æterni), d. v. s. ikke i deres Isolation og Tilfældighed, men
som Led i en omfattende Ordning.
Ligesom Descartes og Hobbes bygger Spinoza hele sin
Filosofi paa Aarsagssætningen, hvis Gyldighed for ham lige
som for dem er selvfølgelig. Ganske særlig Vægt lægger han
paa, at Aarsag og Virkning ikke kunne være forskellige Ting:
wNaar to Ting Intet have fælles med hinanden, kan den ene
ikke være Aarsag til den anden; ti der vilde da ikke være
Noget i Virkningen, som ogsaa var i Aarsagen, og Alt i Virk
ningen vilde da være opstaaet af Intet." At to Ting forholde
sig som Virkning og Aarsag, vil efter Spinoza sige, at den
enes Begreb kan udledes af den andens. Han skeiner ikke
mellem Grund og Aarsag. Forholdet mellem Aarsag og Virk
ning er for ham det samme som mellem Præmisser og Kon
klusion i en Slutning. At Aarsagen i Tiden, ikke blot i Tan
ken gaar forud for Virkningen, lægger han ikke Vægt paa.
Fra Evighedens Synspunkt" forsvinder Tiden.
Aarsagen til en Ting kan enten ligge i den selv eller i
noget Andet. Hvad der har. sin Aarsag i sig selv, er Substans
(Grundvæsen). Det bestaar i sig selv og kan forstaas ved sig
selv. Vi have allerede set, at Grundvæsenet for Spinoza aaben
barer sig i Naturens indre Lovmæssighed. Det ligger til Grund
for alle Tings Bestaaen og Virken. Der kan kun gives én
Substans; ti gaves der flere, maatte de begrænse hverandre,
og ingen af dem kunde da siges at beståa i sig selv og for
staas ved sig selv. Dette Begreb, der for Spinoza danner Af
slutningen af hans Tænken, er for ham identisk med Guds
begrebet saavel som med Begrebet Natur. Men disse Begreber
maa da opfattes paa en anden Maade end den sædvanlige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
