Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Systemdannelser - c. Baruch Spinoza
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
c. Baruch Spinoza. 29
Naturen betyder en indre Kraft, der rører sig i Alt, ikke den
blotte Sum af alt Existerende. Og Gud kan ikke tænkes som
et personligt Væsen, da psykologiske Egenskaber som For
stand og Villie ikke kunne anvendes paa et absolut og uende
ligt Væsen. Forstand forudsætter en fra den forskellig Gen
stand, og Villie et Maal, hvorefter der stræbes; men saadanne
Forskelle kunne ikke gælde for det absolute Væsen. — Ting,
der ikke have deres Aarsag i sig selv, kalder Spinoza modi
(Enkeltvæsener, Fænomener). Modi have deres Aarsag i Sub
stansen, hvis Aabenbaringsformer de ere. De staa i ydre Aar
sagsforhold til hverandre indbyrdes, men hele denne i Erfa
ringen givne Række af Aarsager og Virkninger har sin Aarsag
i Substansen, som er det indre Baand, den sammenholdende
Kraft i Fænomenernes Række.
Alt hvad der existerer, modi saavel som Substansen, frem
træder i vor Erfaring med to Attributer (Grundegenskaber
eller Grundformer): Aand og Materie (eller, som Spinoza
udtrykker sig, Tænken og Udstrækning). Da Substansen er
et uendeligt og fuldkomment Væsen, maa den have uendeligt
mange Attributer; men vi kende kun to af disse, da Erfarin
gen ikke viser os flere. Ved Attribut forstaar Spinoza det,
som Forstanden opfatter om Substansen som udgørende (kon
stituerende) dens Væsen". Ethvert Attribut maa derfor forstaas
ved sig selv ligesom Substansen, hvis Væsen det skal udtrykke.
Man kan derfor ikke forklare et Attribut ved et andet, Aand
ved Materie eller Materie ved Aand. Er man begyndt at be
tragte Tilværelsen under Materiens Attribut, maa man vedblive
dermed og ikke springe over til et andet Attribut. Tilværelsens
Væsen (Substans og modi) lægger sig for Dagen i Materiens
Form saavel som i Aandens Form, og den ene Form kan
ikke udledes af den anden. Det følger allerede af den Maade,
paa hviken Spinoza opfatter Aarsagssætningen : Aarsag og
Virkning maa være ensartede, altsaa høre ind under samme
Attribut. At udlede en materiel Forandring af Sjælens Indvir
ken, er derfor ifølge Spinoza egentligt at indrømme, at man
ikke forstaar det. — Ved denne Opfattelse har Spinoza grund
lagt en ny Hypotese, der fører ud over Modsætningen mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
