Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Erfaringsfilosofien - a. John Locke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 111. Erfaringsfilosofien:
og nogle naturvidenskabelige Sætninger, der ligesom den bleve
ansete for selvfølgelige. Det er den engelske Filosofis For
tjeneste at have undersøgt saadanne Begrebers og Forudsæt
ningers psykologiske Oprindelse og erkendelsesteoretiske Gyl
dighed. Denne Undersøgelse fik Betydning ud over det rent
filosofiske Omraade, idet man nu ogsaa prøvede de Principer,
der gjaldt i Staten, i Religionen og i Opdragelsen. Autoriteter,
der hidtil havde vundet uvilkaarlig Tilslutning, skulde nu af
lægge Regnskab for deres Herkomst og deres Berettigelse.
Sammen med Psykologien og Erkendelsesteorien kom da nu
Etiken i Forgrunden.
a. John Locke (1632— 1704) skal have faaet Ideen til sit
banebrydende Værk Essay on human understanding ( 1 690)
ved en Diskussion om religiøse og moralske Emner; da det
viste sig vanskeligt at opnaa Enighed, indsaa Locke, at man
først maatte undersøge vor Erkendelsesevne for at se, hvad
den formaar og hvad den ikke formaar. Han opstiller det
Princip, at alle vore Forestillinger skyldes Erfaring, lagttagelse
enten af ydre Ting eller af vore egne indre Tilstande og
Virksomheder. Dette hvad Oprindelsen angaar; hvad Gyldig
heden angaar, finder han det selvfølgeligt, at hvad vi faa fra
lagttagelse, altsaa overvejende passivt, maa være gyldigt, hvor
imod der kommer en Vanskelighed ved Begreber og Sætnin
ger, der skyldes vor egen Virksomhed.
Locke var ligesaalidt som Descartes og Hobbes tilfreds med
sin middelalderlige Undervisning. De to nævnte Mænds Skrifter
førte ham ind i Filosofien. Da han ikke kunde underskrive
de 39 Artikler, maatte han opgive sin oprindelige Plan at
blive Præst og studerede derefter Medicin. Senere traadte han
i Jarlen af Shaftesburys Tjeneste og vedblev at være knyttet
til hans Familie, som Lærer, Sekretær og Ven. Da Jarlen blev
styrtet, drog Locke over til Holland, og han har her forfattet
sine vigtigste Skrifter. Han vendte tilbage til England med
Vilhelm af Oranien og fik en ikke ringe Indflydelse under
den nye Regering. Sine sidste Aar tilbragte han i landlig
Ensomhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
