Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Erfaringsfilosofien - a. John Locke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
a. John Locke. 37
Da alle Forestillinger tilsidst stamme fra Erfaring, kan
der ikke være Tale om „ medfødte" Forestillinger. Antagelsen
af saadanne skyldes den menneskelige Ladhed, der skyr den
Møje, der kan være forbunden med at udfinde vore Forestil
lingers Oprindelse. Men af de simple Forestillinger vi optage
overvejende (for the most part) passivt, danne vi selv nye
Forestillinger. Vi forbinde simple Forestillinger til sammen
satte; saaledes danne vi Forestillinger om Ting (Væsener,
Substanser) ved Forbindelse af de forskellige Egenskaber, der
hver for sig svare til Fornemmelse. Vi sammenstille forskel
lige Forestillinger og faa derved nye Forestillinger, f. Ex. om
Lighed og Ulighed, om Aarsagsforhold. Og vi udskille (ab
strahere) Forestillinger af deres oprindelige Sammenhæng, f.
Ex. naar vi danne Forestillingen om en Farve i al Alminde
lighed, eller om Rummet afset fra ethvert Indhold. Hvorledes
kunne nu saadanne af os selv frembragte Forestillinger være
gyldige for selve Tilværelsen? De ere jo ikke Kopier eller
Aftryk! Gyldigheden kan kun beståa i, at vi kunne bruge dem
som Mønstre eller Forbilleder, efter hvilke vi maale det lagt
tagne. Paa den Maade bruge vi i Matematiken de geometriske
Figurer og i Moralfilosofien de etiske Idealer. Men nu Be
grebet Ting (Væsen, Substans), der jo udtrykkeligt skal angaa
Noget, der existerer i sig selv? Hvad vi opfatte, er jo aldrig
Tingene selv, men kun deres Egenskaber! Det nytter ikke at
sige, at der maa ligge „ Noget" til Grund for Egenskaberne;
ti saa maa der jo ligge „ Noget" til Grund for dette „ Noget",
og saa fremdeles. Alligevel vil Locke ikke nægte Existensen
af Ting eller Væsener. — Karakteristisk er ogsaa hans Stilling
overfor Aarsagssætningen. Han anser den for selvindlysende,
ligesom Systematikerne: Intet kan ikke frembringe Noget! Og
han benytter den trygt til at bevise Guds Tilværelse (da Ver
den maa have en Aarsag). Aarsagsforestillingen derimod svarer,
mener han* til den lagttagelse, at Ting og Egenskaber opstaa
ved andre Tings Virken. Men han har jo selv regnet Aarsags
forestillingen til dem, vi selv frembringe (ved Sammenstilling)!
— Locke efterlod da Problemer nok til sine Efterfølgere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
