Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Opplysningsfilosofien - 1. Voltaire, Holbach og Rousseau - 2. Wolff og Lessing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48 IV. 2. Oplysningsfilosoflen:
Den religiøse Følelse naar sit Højdepunkt i en Extase af
Kærlighed, Beundring og overstrømmende Hengivelse. At Re
ligion udspringer af Naturen, betyder hos Rousseau, at den
udspringer af den indre Følelse. I et Brev siger han: J’ai
laissé lå la raison, et j’ai consulté la nature, c’est-å-dire le
sentiment intérieur qui dirige rna croyance. — I sin Statslære
hævder han Folkets Suverænitet. Den almindelige Villie (la
volonté générale, forskellig fra la volonté de tous) skal raade
Den er Folkets inderste Trang og herskende Tendens, rettet
mod de fælles Interesser, det Heles og de Enkeltes Velfærd
gennem de skiftende Generationer. At lyde den er ikke Af
hængighed, ti hver Enkelt er membre du souverain og kan
finde sin Villie fyldestgjort i den.
2. I Tydskland var det især Chr. Wolffs (1679—1754)
Popularisering af Leibniz’s Filosofi, der kom til at ligge til
Grund for Oplysningen. Hans brede, systematiske Skrifter
fortrængte den middelalderlige Filosofi og Teologi fra de tyske
Universiteter. Det var ikke, som hos Leibniz, den metafysiske
Idealisme og Monadelæren, der stod i Forgrunden, men Læren
om den af Gud bevirkede Harmoni i Verden. Hans faste Tro
paa, at der var en tilstrækkelig Grund til Alt, gjorde ham til
Martyr, idet Kong Friedrich Wilhelm I af Preussen paa Grund
af en Anklage for Fatalisme afsatte ham fra hans Professorat
i Halle og — med Trusel om Galgen — bød ham forlade
Landet inden 48 Timer. Wolff gik da til Marburg, hvorfra
Friedrich II kaldte ham tilbage strax efter sin Tronbestigelse.
— Ved Siden af Wolffs Popularisering af det 17. Aarhundre
des Systemer virkede ogsaa Locke’s Indflydelse i Tyskland.
Den tyske Oplysningsfilosofi blev da en ofte meget udvortes
Kombination af Wolff og Locke. Efterhaanden traadte den
psykologiske Interesse afgjort i Forgrunden for den metafy
siske, og man ledtes derved til at se, at Modsætningen mellem
Forestillingernes Dunkelhed og Klarhed ikke var den eneste
afgørende. Under Indflydelse af den engelske Literatur og
Rousseau begyndte Følelsen at blive anerkendt som en selv
stændig Side af Sjælelivet. Skyggesiden heraf var den Senti
mentalitet, der prægede Tiden ved Siden af Rationalismen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>