Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Opplysningsfilosofien - 2. Wolff og Lessing
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Frankrig og Tyskland 49
Under den Strid mellem Rationalismen og Ortodoxien, der
blev Følgen af Oplysningsfilosofiens Optræden i Tyskland,
indtog Gotthold Ephraim Lessing (1729—1781) et Stade,
der pegede ud over Modsætningerne. Skønt han i Karakter
og Begavelse er meget forskellig fra Rousseau, indtager han
dog en analog Stilling i det aandelige Livs Historie. Han
havde en stor og fin Sans for det Oprindelige paa det aande
lige Omraade, det religiøse og det poetiske saavel som det in
tellektuelle, og for en indre Sammenhæng, der ligger bagved de
bestemt udprægede Former for Tro og Tænken. Derfor ind
tog han en kritisk Stilling baade overfor Rationalister og Or
todoxe. Som teologisk Kritiker viste han hen til den oprinde
lige Kristendom, der var ældre end den saa meget omstridte
Bibel (Über den Beweis des Geistes und der Kraft). Og han
satte som Forsker den stadige Stræben efter Sandhed, under
hvilken Kræfterne komme til levende Udfoldelse, over den
blotte Besiddelse af Sandheden, der gør lad og passiv. (Duplik).
Sammenhængen i den aandelige Udvikling fandt han ikke i
Dogmer eller Resultater, men i den indre Stræben, de skylde deres
Opstaaen. Sansen for det Oprindelige og Ejendommelige ledte
ham ogs€a som Æstetiker. Han henviste til Shakespeare som det
store Forbillede for dramatisk Kunst, i Modsætning til den her
skende franske Smag, der var endt i det Kunstlede og Indholdsløse.
Lessings eget religiøse Standpunkt er udtalt i den mod de
Ortodoxe rettede Sætning, at man af historiske Beretninger
ikke kan grunde en Erkendelse af Tilværelsens evige Sam
menhæng. De forskellige positive Religioner stode for ham
som Trin i menneskelig Aandsudvikling; hvad Opdragelse er
for den Enkelte, ere de positive Religioner for Slægten. Det
gamle og det nye Testamente ere Menneskeslægtens Elemen
tarbøger". Den Tid vil komme, da saadanne Bøger ville være
unødvendige; da vil det tredie Rige", det nye evige Evange
lium komme. (Erziehung des Menschengeschlechts. — Ge
språche iiber die Freimaurer.) — I sine almindelige filosofiske
Ideer stod han Spinoza nær og erklærede, at hvis han skulde
kalde sig efter Nogen, vilde han kalde sig efter ham.
Høffding: Kort Oversigt. 4. Udg. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
