Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - Biografi og Karakteristik - 1. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Kants Erkendelsesteori. 53
af hans Værker og af hans akademiske Undervisning. Dog
tog han Del i det selskabelige Liv og havde Ry som aandrig
og zirlig Selskabsmand. Han hørte Oplysningens Tid til, men
forstod ved Oplysning" en Stræben, ikke Noget, man en
Gang for alle kunde opnaa, end sige nu havde naat. Og me
dens hans kritiske Tanke førte ham i Dybder, den sædvan
lige Oplysning ikke kendte, havde han en Sans for det Op
højede, der var Grundtonen i hans Livsanskuelse, næret ved
Naturbetragtning og ved hans Overbevisning om de etiske
Idealers übetingede Gyldighed. I sin Alderdom kom han til
at lide under den klerikale Reaktion efter Friedrich Us Død.
Da han i Aaret 1793 hravde udgivet et religionsfilosofisk Skrift,
rettedes der et kongeligt Reskript til ham, der paatalte hans
frie Opfattelse og truede med videregaaende Forholdsregler,
naar han fortsatte i samme Retning. Kant ansaa det for sin
Pligt at lyde, men erklærede, at han nu slet ikke vilde skrive
eller tale om religiøse Emner. Da der kom en ny, mere fri-.
sindet Regering, genoptog han sin religionsfilosofiske Virksom
hed og offentliggjorde den forargelige Episode. Hans sidste
Aar frembyde Billedet af en stor Aands Opløsning; sandsyn
ligvis har han lidt af en Hjernesygdom; kun enkelte Glimt
erindrede endnu om, hvad han havde været. —
Kants Filosofi kan fremstilles i tre Afsnit, efter hans tre
vigtigste Værker, af hvilke det ene giver en Erkendelsesteori,
det andet en Etik, og det tredie søger at naa ud over begges
Resultater i en afsluttende Opfattelse.
1. Erkendelsesteori. (Kritik der reinen Vernunft).
a. Idet Kant vil undersøge, hvor langt vi kunne komme ad
den rene Fornufts Vej, maa han først udfinde, hvad den rene
Fornuft er. Han analyserer da vor Erkendelse og finder, at der
er Noget, der stadigt gør sig gældende, hvad vi saa erkende el
ler erfare, og som vi selv maa medbringe, nemlig de Former,
i hvilke vi samle og ordne vore lagttagelser. Erkendelse er
en aandelig Virksomhed, hvis Love og Virkeformer maa
kunne spores i al Erfaring og al Erkendelse. I Modsætning
til disse Former kalder Kant de blotte Fornemmelser og lagt
tagelser for Stoffet i vor Erkendelse. Det modtage vi passivt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
