Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 1. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Kants Erkendelsesteori. 55
gen Spring være i Naturen, hverken i Udstrækging eller i
Grad eller i Aarsagernes Række.
Baade Anskuelsesformer og Kategorier ere Former for
vor erkendende Bevidsthedsvirksomhed, der paa alle Trin
viser sig som en Sammenfatten, en Syntese. De ere forskel
lige Maader at sammenfatte det givne Stof paa. Ingen Erfaring
er mulig uden derved, at Fornemmelserne forbindes til Sanse
billeder, og Sansebillederne forbindes til kontinuerlige Rækker
i Tid, Rum, Grad og Kausalitet. Saadan Syntese behøver ikke
at foregaa med fuld Bevidsthed. Den er, siger Kant, Virkning
af en blind, men uundværlig sjælelig Funktion, uden hvilken
vi slet ikke vilde have nogen Erkendelse, men som vi kun
sjeldent blive os bevidst. Al Analyse, vi kunne foretage, for
udsætter, at der er forbundet Noget i vor Bevidsthed; ti vi
kunne kun opløse, hvad der er forbundet.
Anskuelsesformer og Kategorier udtrykke Forbindelser af
det givne Stof. Men den uvilkaarlige, i Bevidstheden dybt
grundede Trang til at forbinde og sammenfatte er saa stærk,
at den vil omfatte Alt til en afsluttende Helhed. En Afslutning
af alle extensive og intensive Rækker og af Aarsagsrækken
kan ikke tænkes indenfor Erfaringen, der stedse er begræn
set. Forsaavidt Syntesen fører til Begreber, der kræve Af
slutning ved Dannelse af absolute Helheder, danner den Ideer,
en tredie Gruppe af Former. En saadan Ide er Begrebet
„ Verden", der skal omfatte alt Existerende, skønt ingen Grænse
kan sættes for Rummet, Tiden og Aarsagsrækken. Ligeledes
Begrebet Gud" i Betydning af en første Aarsag, der ikke
igen har nogen Aarsag, og Begrebet Sjæl" i Betydning af en
Substans, der ligger bag Bevidstheden og ikke kan opdages
gennem Selviagttagelse. Det er i og for sig naturligt, at saa
danne Ideer ere dannede; vor Stræben efter at sammenfatte
er Et med vor inderste Natur.
b. Den Undersøgelse, ved hvilken Erkendelsesvirksom
hedens Former udfindes, er beskrivende. Den kan kun paa
vise, paa hvilken Maade vor Erkendelse faktisk virker, men
ikke Gyldigheden og Berettigelsen af den Maade, den virker
paa. Kant gør da Overgangen fra Psykologi til Erkendelses
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
