Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 1. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56 V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi:
teori ( Fornuftkritik") ved at spørge, hvorledes en Erkendelse,
der blot støtter sig til Formerne, ikke til Stoffet, — altsaa en
Erkendelse af ren Fornuft", kan være Videnskab. Problemet
opstaar for Kant (ligesom allerede for Locke) derved, at Er
kendelse er en Virksomhed fra vor Side; med hvilken Ret
tillægge vi de Former, i hvilke denne Virksomhed fremtræder,
Gyldighed for Tingene? — Kants Svar er, at hvis det viser
sig, at Anvendelsen af vore Erkendelsesformer er Betingelse
for, at vi kunne have virkelig Erfaring (i Modsætning til blot
Forestilling, Fantasi eller Drøm), saa maa Sætninger, der
bygge paa disse Former, ogsaa gælde for al mulig Erfaring
— men heller ikke videre. Han undersøger da i denne Hen
seende de forskellige Grupper af Former.
Alt Erfaringsindhold opfattes i Rum eller Tid eller baade
i Rum og Tid. Da nu den rene Matematik egentligt kun ud
vikler Rummets og Tidens Love, maa den gælde for Alt, hvad
vi nogensinde kunne erfare, for alle mulige lagttagelser. Heraf
følger Gyldigheden af den anvendte Matematik, uagtet Mate
matiken i sig selv er en ren Fornuftvidenskab. Vi kunne paa
Forhaand (apriori) vide, at alle Erfaringer maa stemme med
matematiske Love. Men da Rum og Tid ere menneskelige
Opfattelsesformer, tør vi ikke sige, at den Erkendelse, vi her
naa, er den eneste mulige. Vi kende kun Tilværelsen fra
Menneskets Standpunkt. Hvad Kopernikus hævdede, at vi
ved Opfattelsen af Himmellegemernes Bevægelser ikke maa
glemme, at vi se dem fra det menneskelige Stade, det gælder
for al vor Erkendelse, al vor Videnskab, fordi den skyldes
et Arbejde, der foretages i menneskelige Former.
Paa lignende Maade forholder det sig med Kategorierne.
Da de ere Former, uden hvilke vi ikke forståa Tingene, maa
Alt, hvad vi skulle erfare, falde ind under dem. Ethvert Fæ
nomen eller enhver Begivenhed maa fyldestgøre Størrelses
begrebets Fordringer: deres Opstaaen og Udvikling maa fore
gaa kontinuerligt, saaledes at en højere Styrkegrad stedse
naas ved Gennemløben af alle lavere Styrkegrader, og at et
fjernere Punkt i Rummet stedse naas ved Gennemløben af
alle Punkter, som ligge mellem Udgangspunktet og det. Hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
