Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 1. Erkendelsesteori
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1. Kants Erkendelsesteori. 57
nemlig en saadan kontinuerlig Overgang ikke kan paavises,
kunne vi ikke skeine mellem Erfaring og Indbildning, Virke
lighed og Drøm. Det Samme gælder for Aarsagsbegrebets
Vedkommende. Hvis jeg ikke kan ordne Begivenhederne i
Rækker, indenfor hvilke hvert Led forholder sig til det føl
gende paa analog Maade, som i vor Tænkning Grund for
holder sig til Følge, kan jeg ikke have virkelig Erfaring. Naar
jeg kan forestille mig Begivenhederne i hvilkensomhelst Or
den, vilkaarligt lade dem bytte Plads, kan jeg ikke være vis
paa, om jeg staar overfor noget Virkeligt. I min Betragtning,
i min Erindring og min Fantasi kunne Forestillingerne komme
i forskellig Orden; men naar mine Forestillinger skulle ud
trykke en i Erfaringen given Virkelighed, maa de danne en
Række, i hvilken Leddene ikke kunne byttes om. I min Be
tragtning eller min Fantasi kan jeg ligesaa godt lade Huset
blive til for mig ovenfra nedad som nedefra opad; men skal
Husets Tilblivelse være en virkelig Begivenhed, er kun én
eneste Rækkefølge mulig. (Smlgn. Psykologi V D, 2). Alt hvad
vi nogensinde skulle kunne erfare, maa underligge Aarsags
sætningen. Skønt denne Sætning er en ren Fornuftsætning,
idet den bygger paa en af Formerne for vor sammenfattende
Virken, maa den altsaa paa Forhaand (apriori) erklæres gyl
dig for alle Erfaringer. - - Men Kategoriernes Gyldighed er,
ligesom Anskuelsesformernes, begrænset til mulig Erfaring.
Længere gaar Begrundelsen ikke. Erfaring er, siger Kant, den
Syntese, der giver al anden Syntese Gyldighed.
Ved Ideerne kan den Begrundelse, som ved Anskuelses
former og Kategorier førte til Maalet, ikke anvendes. Ti det
Ejendommelige ved Ideerne var, at de krævede en afsluttende
Syntese, en übetinget Helhed, et Første eller Sidste. Men et
saadant kan Erfaring ikke frembyde, da Erfaringen altid er
begrænset. Ideerne kunne altsaa ikke siges at angive Betin
gelser for at skeine mellem Erfaring og Indbildning. Verden
f. Ex. kan ikke fremtræde i nogen Erfaring; ud over enhver
Helhed, vi danne ved Syntese, kan der stedse tænkes en
mere omfattende Helhed. Paa Ideerne kan der derfor ingen
Videnskab bygges. Der er ingen Videnskab om Gud, om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
