- Project Runeberg -  Kort Oversigt over den nyere Filosofis Historie /
62

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi - 3. Enhedslære paa æstetisk og biologisk Grundlag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

62 V. Immanuel Kant og den kritiske Filosofi:
vældes vor Opfattelsesevne og vor Selvfølelse, idet vi staa
overfor det i Udstrækning og Kraft Umaalelige; men netop
derved vækkes Bevidstheden om en i os selv boende, over
alle. Grænser stræbende Kraft, den, der ytrer sig i den etiske
Lov. Baade ved det Skønne og det Ophøjede viser det sig
altsaa, at der er Noget i Tilværelsen, som stemmer med det
i os, der er hævet over Sanselighed og Egoisme. — I Geniet,
i den geniale Frembringen, er der et Træk, som peger i
samme Retning. Ti i Geniet virker en uvilkaarlig Naturkraft
og Naturtrang, og dog frembringes derved Værker, der staa
som Forbilleder. I Geniet virker Naturen, somom den var
bevidst Kunst. Heller ikke her gør da Modsætningen mellem
Mennesket og Tilværelsen sig gældende.
b. I det organiske Liv have vi en Kendsgerning, der kan
tydes paa analog Maade som det Skønne, det Ophøjede og
Geniet. Naturen virker i det Organiske paa en Maade, for
hvilken vi egentligt ikke have noget Udtryk. Vi se her et
Hele, der ikke opstaar ved ydre Sammenføjning af Delene,
og ved hvilket vi videnskabeligt set heller ikke have Ret til
at antage en forudgaaende Plan eller et Formaal (som ved
Tilblivelsen af en menneskelig Bygning). Naturen virker ogsaa
her, somom den var bevidst Kunst. Hverken den teleologiske
eller den mekaniske Naturforklaring kan tyde Organismen.
Men Modsætningen mellem Teleologi og Mekanik beror maa
ske kun paa vor Forstands Natur: et Hele kunne vi kun
forståa, naar enten Delene føjes sammen ved ydre Aarsager,
eller der gaar en Plan forud. I Tilværelsen selv kunde der
imod samme Naturorden, der gør Aarsagssammenhængen
mulig, ogsaa muliggøre Opstaaen af Organismer, hensigtsmæs
sigt byggede Livsformer. I Naturens übekendte Grund kunde
Teleologi og Mekanisme være Et. Det var en Tanke, Kant
allerede i sin Ungdom, da han udarbejdede sin Hypotese om
Solsystemets Udvikling, havde lagt saa stor Vægt paa.
Og paa samme Maade kunde det jo forholde sig med den
største Modsætning: mellem de Naturlove, Videnskaben paa
viser, og de Idealer, den etiske Lov fører til at anerkende.
Det vilde da være et og samme Princip, som kundgjorde sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:15:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kortfil/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free