Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Romantikens Filosofi - b. Schopenhauer, Kierkegaard og Feuerbach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
72 VI. Romantikens Filosofi:
Stadier paa Livets Vej (1845) (i Enten-Eller" skildrer han
de to første af disse Stadier). Maalestokken for Stadiernea
henter Kierkegaard fra Graden af de Modsætninger, det
aandelige Liv formaar at omspænde. Æstetikeren lever i Øje
blikkets Nydelser; hos Etikeren er der en indre Kerne, han
trofast bevarer under Livets Skiften, og han finder sin Op
gave i Samfundet (Familie, Stat); den Religiøse lever i Be
vidstheden om den skærende Modsætning mellem Evigheden
og Livet i Tiden. Overgangen fra et af disse Stadier til et
andet kan ifølge Kierkegaard ikke ske ved kontinuerlig Ud
vikling, men kun ved et Spring, der ikke kan psykologisk
motiveres. (Smlgn. om Overgangen fra det Æstetiske til det
Etiske Psykologi VI E, 4). — Mere og mere blev for Kierke
gaard ikke selve Syntesens Energi, men den Lidelse, den
stærke Spænding mellem Modsætningerne voldte, den egent
lige Maalestok, og han kom derved i Modsætning til Roman
tikens Proklamation af Harmonien af alle Modsætninger, saa
vel som til den sædvanlige Opfattelse af Kristendommen.
Derved fremkaldtes den voldsomme Kamp mod Folkekirken,
der opfyldte hans sidste Aar, og som han tilsidst førte gen
nem Flyvebladet Øjeblikket (1855).
Kierkegaard levede som Privatmand, optagen af den store
filosofiske, æstetiske og religiøse Produktion, i hvilken hans
skarpe Reflexion og rige Stemningsliv, hans Tungsind og hans
Lidenskabelighed fik Afløb. Da han i „ Øjeblikket" havde faaet
sagt sit sidste Ord, bukkede han under for Sygdom.
y. Ludwig Feuerbach (1804—1872) var under Hegels Ind
flydelse gaaet over fra Teologi til Filosofi. Men han kunde
ikke blive staaende ved Hegels Religionsfilosofi, der søgte at
finde filosofiske Ideer i de religiøse Forestillinger. Han stillede
sig derimod den Opgave at finde den psykologiske Kilde til
disse Forestillinger, at give en psykologisk Forklaring af Dog
mernes Opstaaen. Han genoptager Hume’s Religionspsykologi.
Hans Hovedværk er Das Wesen des Christenthums (1841).
— Feuerbach levede, efterat have forsøgt en Virksomhed ved
Universitetet i Erlangen, som Privatmand i landlig Ensomhed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
