Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Positivismen - 1. Saint Simon og Comte - 2. Stuart Mill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bevidsthed om at være Led af et socialt Hele, en Bevidsthed,
der opstaar, naar alt Menneskelivs Solidaritet erfares og
anerkendes. Uvilkaarligt følger Mennesket Trangen til Samkvem,
og Nytten af dette gaar først bagefter op for det. Spiren til
Solidaritetsfølelse ligger allerede i Forholdet mellem de to
Køn og i Omsorgen for Afkommet; i den menneskelige
Verden foregaar der saa en stadig Opdragelse til Altruisme (et
af Comte dannet Ord til at betegne det Modsatte af Egoisme).
Det enkelte og isolerede Individ er kun en Abstraktion. —
2. I videre Forstand er ogsaa Hovedretningen i det
nittende Aarhundres engelske Filosofi positivistisk. Ved Midten
af Aarhundredet indtog John Stuart Mill (1806—1873) en
højt anset Plads i den videnskabelige Verden ved sine
Arbejder over Logik (System of Logic 1843), sin
Nationaløkonomi og sine etiske og socialreformatoriske Arbejder. Han
var stærkt paavirket af den radikale Etiker og
Samfundsreformator Jeremy Bentham, men tillige af Comte, saavelsom af
den romantiske Retning, der i England repræsenteredes af
Coleridge og Carlyle. Mill beklædte et Embede i det
ostindiske Kompagnis Tjeneste og anvendte sin Fritid til sine Studier.
I sin interessante Selvbiografi har han gjort Rede for sin
Udviklingsgang, i hvilken saa mange forskellige Retninger
greb ind, uden at han ret formaaede at sammenarbejde dem.
I sin Logik stiller han sig i skarpere Modsætning til Kant,
end Comte gjorde. Han forsøger at opfatte al Tænkning som
blot Association, særlig som Berøringsassociation. Grundformen
for al Slutning finder han i den Kendsgerning, at naar to
Fænomener hyppigt ere forekomne sammen, vente vi det
andet, naar det ene er indtraadt. Det er en Slutning fra
Enkelthed til Enkelthed. Ere mange saadanne Erfaringer gjorte,
formulere vi dem til almindelige Sætninger, der kunne danne
Grundlag for Deduktion. Men al Deduktion forudsætter en
Induktion, tilsidst en Overgang fra Enkelthed til Enkelthed.
Ogsaa Aarsagssætningen grunder sig paa Induktion. — Mill’s
Logik er Modstykket til Hegels. Medens Hegel vilde udlede
alt Tankeindhold af Tankens Former, vilde Mill udlede
Tankens Former af det givne Indhold. Her fremtræder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
