Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Positivismen - 2. Stuart Mill - 3. Darvin og Spencer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Modsætningen mellem Romantik og Positivisme paa den skarpeste
Maade. — Betydningen af Mill’s Logik ligger i hans
Karakteristik af de specielle Metoder og i den redelige Drøftelse af
de principielle Spørgsmaal.
Som Etiker hævdede Mill i Tilslutning til Bentham
„Nyttemoralen“ (Utilitarianismen), der vurderer Handlingerne efter
den Grad, i hvilken de virke til den størst mulige Lykke for
saa stort et Antal Mennesker som muligt (et allerede af
Bentham og tidligere Filosofer opstillet Princip). Den etiske
Følelse, der driver til at handle efter dette Princip, udfolder sig
under Indflydelse af forskellige Motiver, blandt hvilke
Sympatien indtager en fremragende Plads.
3. En stor Udvidelse fik Positivismen ved
Udviklingshypotesen, der fremtraadte kort efter Aarhundredets Midte. Allerede
før Darwins Offentliggørelse af sin Teori havde Herbert
Spencer hævdet, at man ved de Erfaringer, de menneskelige
Tanker og Følelser skylde deres Udvikling, ikke blot maatte
tænke paa det enkelte Individs Erfaringer, man maatte tage
Hensyn til Slægten, hvorfra det stammer. Men det var især
ved Darwins Forbindelse af Udviklingslæren med Ideen om
Kampen for Livet, at dette Synspunkt vandt mere almindelig
Opmærksomhed.
Charles Darwin (1809—1881) faar med Rette en Plads
i Filosofiens Historie, dels fordi hans Resultater (ligesom
Kopernikus’, Galilei’s og Newton’s) ere af saa stor Betydning
for Verdensanskuelsen, dels fordi hans Opfattelse af
Videnskaben og dens Grænser har filosofisk Interesse. Darwin selv
levede som stille Forsker i landlig Ensomhed, efterat han i
sin Ungdom paa en treaarig Rejse om Jorden havde
indsamlet et stort Forraad af Iagttagelser. — Hans Forklaring af
Arternes Oprindelse (Origin of Species 1859) er ganske i
Positivismens Aand. At antage, at hver Art er skabt af Gud, er
for Darwin kun at sige, at man ikke véd, hvorledes den er
bleven til. Derimod støtter Darwin sig til, at Organismerne
variere, og at disse Variationer kunne være mere eller
mindre gavnlige for Organismen, naar den skal skaffe sig Føde,
Lys og Varme og sikre sit Afkom og sig selv mod Farer og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
