Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Positivismen - 3. Darvin og Spencer - VIII. Nyere Problembehandlinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forskellighederne paa senere Trin gøre sig stærkest gældende, og i
Samfundet er Arbejdets Deling et Udtryk for den stigende
Differentiation. — 3) Naar Koncentrationen ikke falder bort ved
Differentiationen, men den faste Sammenhæng bevares trods
Forskellighedernes Opstaaen, gaas der over fra en mere
ubestemt til en bestemt ordnet Tilstand. Her fremtræder
Udviklingen som Determination.
Denne tredie Udviklingsform minder om, hvad Hegel
kaldte den højere Enhed, i hvilken Modsætninger forenedes
eller gik op. Men medens Hegel lærte, at saadanne Enheder
dannes med logisk Nødvendighed, kan Spencer ikke garantere
en saadan Fremskriden. Og ligesaalidt som andre Begreber
har Udviklingsbegrebet Gyldighed ud over Erfaringen.
I sin Etik (Data of Ethics. 1879) bygger Spencer (ligesom
Hume og Comte, iøvrigt ogsaa Darwin) paa Sympatien som
Grundlag og søger at vise, hvorledes der ud fra den kan
begrundes en Livsførelse, i hvilken den menneskelige Udvikling
naar sin fuldkomneste Form: som Koncentration viser det
etiske Liv sig i Selvbeherskelsen, som Differentiation i den
rige Udfoldelse af Evnerne, Medfølelsen med Andre giver
Anledning til, og som Determination i Samvittighedsfuldhed
og Retfærdighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
