Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Nyere Problembehandlinger - a. Det psykologiske Problem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
daglige Sprogbrug og senere i Videnskaben udstykkes paa
mekanisk Maade.
γ. Med Hensyn til Bevidsthedslivets ejendommelige Natur
gøres mere og mere den Opfattelse gældende, som Leibniz og
Kant havde udtalt, at vi maa søge denne Ejendommelighed
deri, at al sjælelig Livsytring kundgør sig som en
Sammenfatten, en Syntese af et mere eller mindre mangfoldigt
Indhold, hvis Elementer faa deres Karakter bestemt ved selve
denne Sammenfatten. Denne Hypotese om Bevidsthedslivets
Natur træder i Modsætning dels til den skolastiske Lære om
en Sjælesubstans (der hyldedes af Descartes og hans
spiritualistiske Efterfølgere), dels til den atomistiske Opfattelse af
Sjælelivet, der hyldedes af den engelske
„Associationspsykologi“ (Hume, Stuart Mill). Til den slutter Wilhelm Wundt sig;
den søges begrundet i den Fremstilling af Psykologien,
som Forfatteren af denne Oversigt har givet, ligesom den
ogsaa gøres gældende af Pierre Janet paa Grundlag af hans
Undersøgelser af det syge Sjæleliv. (Smlgn. Psykologi II, 5;
V B, 5). (I sin Bog La synthèse mentale, 1908, har
Dwelshauer fremstillet Syntesebegrebet, saaledes som det
fremtræder hos de tre nævnte Forfattere og hos Leibniz og Kant).
Syntesebegrebet fører naturligt til at betone Sjælelivet som
en ejendommelig Energi og derved ogsaa til at fremhæve
Villieslivet som Hovedsiden af Bevidsthedslivet. Paa dette
Punkt har Schopenhauer øvet en gennemgribende Indflydelse.
Der gør sig en Voluntarisme gældende i den psykologiske
Teori, i Modsætning til Intellektualisme og Emotionalisme. I
Alfred Fouillée’s Psychologie des idée-forces (1893) har
denne Synsmaade faaet sit mest interessante Udtryk. Alle
sjælelige Fænomener ere Symptomer paa en Trang eller
Stræben (appétition), der fremtræder som Lyst eller Ulyst,
alt efter som den begunstiges eller hæmmes. Skelnen og
Foretrækken (discernement et préférence) ere oprindeligt Et,
og enhver Sansning, enhver Tankeakt betegner en mere eller
mindre bevidst og bestemt Retning af vor Livstrang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
