Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Nyere Problembehandlinger - c. Erkendelsesproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
menneskelige Aands Former, for vor intellektuelle Natur, og det
var for ham intet Tilfælde, at vi i Videnskaben netop arbejde
med disse Grundbegreber. Derved adskiller Kriticismen sig
fra en erkendelsesteoretisk Opfattelse, der er fremtraadt i de
senere Aar, og som udelukkende begrunder Videnskabens
Grundbegreber og Forudsætninger ved den Nytte, den
teoretiske og praktiske Betydning, de have. Denne Opfattelse, den
saakaldte Pragmatisme, er hævdet af William James i nøje
Sammenhæng med hans ovenfor omtalte psykologiske
Opfattelse, ifølge hvilken vi kun, naar Nødvendigheden kræver
det, forlade den uvilkaarlige og umiddelbare Henstrømmen,
hvori vort Sjæleliv kundgør sig. De Tanker, vi udvikle, og de
Sætninger, vi opstille, fremkaldes stedse ved bestemte
Interesser. Stode vi aldeles ligegyldige, vilde vi ikke danne
bestemte Begreber eller drage bestemte Slutninger. (W. James:
Pragmatism. 1907).
En pragmatisk Opfattelse blev ogsaa gjort gældende fra
naturvidenskabelig Side. Fremragende Naturforskere, der tænkte
over deres Videnskabs Principer, bleve opmærksomme paa,
at Videnskabens Begrebsbestemmelser og Forudsætninger maa
søge deres Retfærdiggørelse deri, at de muliggøre en
intellektuel Bearbejdelse og Fremstilling af Kendsgerningerne. Kun
herpaa beror deres Nødvendighed, som derfor ikke er
ubetinget, saalænge den Mulighed ikke er udelukket, at andre
Begreber og Forudsætninger end de, der nu anvendes, ligesaa
godt kunde føre til samme Maal. Den berømte engelske
Fysiker Maxwell udtalte sig allerede 1855 i denne Retning, og
senere har Ernst Mach paa Grundlag af Studier over
Fysikens Historie gjort det samme Synspunkt gældende. Begge
Forskere lægge stor Vægt paa de Analogier, ved hvis Hjælp
Videnskaben overfører Forestillinger fra det ene
Erfaringsomraade til det andet; saaledes beror den mekaniske
Naturopfattelse paa en stor, gennemført Analogi mellem Massers
Bevægelse i Rummet og Tingenes kvalitative Forandringer
(Temperatur, Elektricitet o. s. v.) (Ernst Mach: Die Mechanik
in ihrer Entwickelung. 1883. — Erkenntnis und Irrtum. 1905).
Mach bruger istedetfor Ordet Pragmatisme hellere Udtrykket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>