- Project Runeberg -  Kort Oversigt over den nyere Filosofis Historie /
92

(1910) [MARC] Author: Harald Høffding
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Nyere Problembehandlinger - c. Erkendelsesproblemet - d. Vurderingsproblemet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Orientering i Verden; Aarsagssætningen er blot en Arbeidshypotese.
(Pragmatismen).

5. Den i Psykologi V D, 3 fremstillede Opfattelse er enig
med Kant i, at Aarsagsbegrebet er en af de Former, i hvilke
Syntesen, Bevidsthedens formale Enhed, lægger sig for Dagen,
— og enig med Hume i, at der ikke kan føres noget
afsluttende Bevis for Aarsagssætningens Gyldighed. Overfor
Pragmatismen fremhæves, at de Midler og Maader, vor Erkendelse
anvender, meget vel kunne være Udtryk for vor Aands
Natur, ja, maa være det, selvom vor Naturs Former ikke en
Gang for alle kunne findes og fastsættes. I
Tankevirksomheden ytrer sig en væsentlig Side ved vor Natur, og en
saadan Ytring er baade Maal og Middel. Den intellektuelle
Interesse har sin selvstændige Betydning i det menneskelige
Aandsliv.

d. Vurderingsproblemet.



α. Paa Etikens Omraade stod Brydningen henimod
Slutningen af det nittende Aarhundrede mellem Kants
Fornuftmoral og den af Bentham og Stuart Mill hævdede
Nyttemoral; hin holdt sig til den indre, frie Underkastelse under
en almengyldig Lov, denne til Handlingernes paaviselige
Virkninger. I en skarpsindig Bog (Methods of Ethics 1877)
paaviste Henry Sidgwick (1838—1900), at der indenfor
Nyttemoralen maatte gøres en skarp Forskel mellem to
Standpunkter: det ene tager kun Hensyn til det enkelte Individs
egen Nytte, det andet forstaar ved Nytte den universelle
Nytte, hele Samfundets Nytte. Hvad der er nyttigt fra det
ene Standpunkt, er ikke altid nyttigt fra det andet Standpunkt,
og der kan her opstaa et vanskeligt, maaske uløseligt
Problem. I en mesterlig Analyse af den almindeligt anerkendte
praktiske Moral (the morality of common sense) viser
Sidgwick, at den har en universal Nyttemoral til sin Forudsætning.

I den Fremstilling af Etiken, denne Oversigts Forfatter
udgav 1887, paavistes, at Kants Etik og Benthams og Mill’s
Nyttemoral trods al Modsætning hvilede paa en fælles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:15:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kortfil/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free