Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Nyere Problembehandlinger - d. Vurderingsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er ogsaa bleven anvendt paa Vurderingsproblemet, mest
lidenskabeligt og hensynsløst af Friedrich Nietzsche
(1844—1900), der krævede en hel ny Livsvurdening, med Omvurdering
af alle hidtil anerkendte Værdier. I sit Ungdomsskrift Die
Geburt der Tragædie (1872) stiller han den tragisk-poetiske
Livsopfattelse, repræsenteret ved Dionysos og Apollon, i
Modsætning til Sokrates’ intellektuelle Optimisme. Videnskaben
(Sokrates) staar under Kunsten (Apollon), der igen staar
under det overstrømmende Liv (Dionysos), der endog tager det
op med Lidelse og Død. Men den kraftige Livsudfoldelse,
uden hvilken Tilværelsen ikke faar positiv Værdi, fandt han
saa kun mulig, naar en herskende Stand repræsenterer
Kraften og Selvhævdelsen, medens en Kreds af Arbejdere og
Spidsborgere (die Heerde) besørger det underordnede Arbejde.
Aristokratiet er til for sin egen Skyld, da det udtrykker
Livets højeste Kraft og umiddelbare Værdi; i det naas
Historiens Maal, medens „Hjorden“ kun er Kopi, Middel eller
Hindring (Jenseits von Gut und Böse. 1886. — Die Genealogie
der Moral 1887). I det digteriske Værk Also sprach
Zarathustra, især i Udkastet til dets Afslutning, antydes dog
Muligheden af, at denne sociale Dualisme kunde overvindes, naar
Omvurderingen fuldendtes.
Ogsaa ud fra andre Standpunkter ere beslægtede Tanker
udtalte. — Jean Marie Guyau’s (1854—1888) Hovedtanke
var Livets Trang til Udfoldelse, Meddelelse og Hengivelse,
den spontane Virken af Sjælens Evner, der stedse paany fører
ud over opnaaede Resultater og hæmmende Skranker. I denne
Trang finder Guyau Muligheden for Sympati (Altruisme) og
Højsind, som den engelske Skole forklarede ved
Forestillingsassociation eller ved Kampen for Livet. (Esquisse d’une
Morale sans obligation ni sanction. 1885). Og ud af denne Trang
vil der ogsaa kunne udvikle sig en ophøjet og modig
Livsstemning, der tør tage Kampen op med Tilværelsens
Disharmonier, selvom den ikke kan støtte sig til overnaturlige
Garantier. (L’irréligion de l’avenir. 1887). — Forfatteren af denne
historiske Oversigt har i sin Religionsfilosofi (1901) søgt at
vise, at der bag al Magi og Religion ligger en Trang til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>