Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Øieblik og betragte hinanden — og saa gik det
løs igjen.
„Nei har man nogensinde set paa Magen!
Den gamle er aldeles forrykt!“ udbrød den tynde,
blege Mor, som netop kom tilsyne i Døren —
hun havde endnu ikke faaet Tid til at omfavne
sine elskede Sønner. „Der kommer Børnene
hjem, paa over et Aar har vi ikke set dem, og
saa begynder han øieblikkelig at slaas med dem!“
„Ja, han er flink til at slaas,“ sagde Bulba,
idet han pustende holdt op. „Det var ved Gud
udmerket, slige Stød har jeg ikke set paa lang
Tid. Det blir en bra Kosak af ham. Og nu,
velkommen mine Sønner. Kom saa og kys mig!“
„Det er ret, min Gut, prygl du bare alle
ligesaa ordentlig, som du netop har pryglet mig,
bliv ikke nogen noget skyldig. Men alligevel ser
du nu latterlig ud i det Antræk. Hvad ialverden
er det for en Snor, som hænger ned der? Og
du din Tulling, hvad staar du og hænger efter,“
fortsatte han, idet han vendte sig til den yngste
Søn. „Hvorfor prygler ikke du mig ogsaa?“
„Nei du er da forskrækkelig ogsaa med dine
Indfald,“ udbrød Moderen, som imidlertid havde
omfavnet sin yngste Søn. „Hvem kan da finde
paa sligt noget som at Sønnen skal prygle sin
egen Far — og saa denne unge Gutten, som
netop kommer fra en lang Reise og baade er træt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
