Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
97
alene kan lsnne Dem derfor, ikke en svag Kvinde
som jeg."
Hun samlede sine Oine. Sit smukke Hode
holdt hun bsiet, sg en let Rsdme farvede
hendes Ansigt.
Andreas vidste ikke, hvad han skulde svare,
han vilde gjerne udtale alle de Fslelser. der
fyldte hans Sjlel vilde gjerne udtale dem
saa glodende, som han folte dem men han
formanede det ikle. Det var, som om der var
noget, der lukkede Munden paa ham, han mang
lede Hyd til de Ord, han vilde tale. Han fslte,
at han, der var opdraget ved Akademiet, og siden
havde fort et trigensk Nomadeliv, ikle var
stilket til at svare paa saadan Tale han blev
igjen fyldt af Afsky for sin Kosaknatur.
I dette Oleblik traadte Tartarkvinden iqjen
ind i Voerelset. Af det Brod, som Andreas
havde bragt med sig, havde hun staaret en tynd
Stive, som hun havde lagt paa en Guldtallerken
og som hun stillede foran sin Herskerinde.
Den fljonne Kvinde saa forst paa Tartar
lvmden, derpaa paa Brsdet og rettede endelig
sine Ome paa Andreas der laa meget i hen
des Blik. Et rorende Blik, i hvilket det var let
at se, at hun ilke formanede at udtrykke sin Tak
nemlighed i Ord. Andreas blev pludselig let
tere om Hjertet, det var, som om man havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
