Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Bleg ssm et Stytte hvidt Tsi stod Andreas
der. Langsomt bevcrgede hans Lceber sig og
hviskede et Navn, men det var hverken hans
Fædrelands eller hans Faders eller Moders Navn,
det varden stjsnne Polakindes Navn.
Taras fljsd.
Som et Halmstråa, der overstjaeres af Kniven
som et ungt Lam, der kjender den bodbringende
Kniv i sit Hjerte, bsiede Andreas Hodet og sank
uden en eneste Lyd om i Grcesset.
Übeooegelig stod Sonnemorderen der og saa
lcrnge ned Paa det dode Legeme. Selv i Doden
var bet dog endnu smukt. Hans mandige An
sigt, som for faa Oieblilte siden straalede af
mandig Kraft og Mod, og som var saa uimod
ftaaeligt for Kvinder, besad endnu en scelsom
Tryllekraft. De sorte Oienhaar skyggede som
et Sorgestor over de blege Kinder.
„Hvad manglede der ham for at blive en
udmlrrlet Kosak ?" sagde Taras. „Han er af
hoi Vakst, har sorte Oienbryn, en Adelsmands
Ansigt, og en kraftig, stank Haand. Og dog
ligger han her, standset i Doden uden Bersm
melse, som «n elendig Hund."
„Far, hvad har bu gjort!" udbrod i dette
Oieblik Oslav, o,r lom ridende forbi. «Har du
drcebt ham i" "
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
