Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Endelig holdt Taras bet ikke Iwnger
„Komme, hvad der komme vil," sagde han
til sig selv. „Jeg maa vide, hvad der er blevet
af ham. Lever han endnu ? Eller hviler han r
sin Grav ? Eller har han ikke engang fundet en
Grav? Jeg maa vide det, koste hvad det ml.
Otte Dage senere befandt han sig i Staden
Uman, hsit tilhest, fuldt bevcebnet og udrustet.
Han red direkte hen til et fattigt udseende
Hus, hvis raadne Vinduer knapt hang sammen.
Rsqhullet var tilstcengt med Filler, og det hullede
Tag dMet med Jord. Lige foran Doren laa en
Haug Smuds og Filler. Ud af et af Vinduerne
tittede en Isdinde. Hun bar en med sorte Per
ler broderet Hue.
„Er din Isde hjemme?" spurgte Bulba,
idet hau steg af Hesten og bandt denne Ul en ved
Dsren fastgjort Jernring.
„Ja, han er hjemme," svarede lodmden,
og skyndte fig at give Hesten lidt Havre og den
Reisende et Krus med 01.
„Hvor er din Isde?"
„I det andet Voerelse ; han holder netop vaa
at bede," svarede Isdinden, idet hun bolede sig
dybt for Bulba og snssede ham al mulig Sund’
da han forte Kruset til sine L«eber.
„Bliv her," sagde han, „og giv mm Hest
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
