Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
var ien feberagtig Ophidselse. Han var ikke
mere den nbsielige koldblodige Nulba, fast som
en Eg, han var mismodig, han var blevet svag.
Ved den mindste Swi, ved hvert nyt lodeansigt,
som han saa ved Begyndelsen af Gaden, for
han nochen sammen. I denne Tilstand forblev
han hele Dagen, han spiste og drak ikke, men
sad med Oinene scestet paa Gaden udenfor.
Endelig temmelig sent om Aftenen kom de
tilbage. Taras’s Hjerte blev koldt og stivt.
„Nua, er det lykkedes?" spurgte han utaal
modig.
„O,kjcere Herre," sagde lankel. „Nu er det
umuligt, ganske umuligt. Mardochai har gjort,
hvad endnu iutet Menneske paa Jorden har gjort,
men Gud, vilde ikke, at det skulde lyttes. Tre
insen Mand besinder sig i Staden, og imorgen
stal de allesammen henrettes."
Taras saa Isden fast ind i Ansigtet.
„Og dersom Herren vil se ham, saa maa
det ste ganske tidlig imorgen, for Solen endnu
er staaet op. Skildvagterne er gaat ind derpaa,
og Korporalen har bestemt lovet os det. Aa, aa,
hvilket begj«erligt Folk, selv iblandt os gives der
ikke saa begjcerlige femti Dukater har jeg
maattet give hver Skilvllgt, og Korporalen —"
„Godt, for mig til ham," sagde Taras be
stemt, og hans gamle Sikkerhed vendte tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
