Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Han gik ind paa det Farflag, som lankel
gjorde ham nemlig at klcede sig ud som en
oeldre Greve, der skulde vcere kommet fra Tysk
land. For de nsdvendige Klceder havde Isden
allerede serget. Natten var kommet, men Taras
sov ikke. Übevægelig sad han der og trommede
med Fingrene vaa Bordet. Piben havde han i
Munden, og han blceste langsomt Tobaksrsgen
ud i Vcerelset.
Neppe begyndte det at gry af Dag, fsr han
stsdte til lankel med Foden.
„Stan op, Isde, og,lom med din Greve
klcedning!"
Faa Oieblikke efter var han omkloedt. Han
svcrrtede sin Knebelsbart og sine Oienbryn, satte
en liden sort Baret paa sit Hode og stasede sig
saaledes ud, at selv hans bedste Venner blandt
Kosakkerne vanskelig vilde have kjendt ham iglen.
Hvem der saa ham saaledes, vilde i det hsieste
have antaget ham for femogtredive Aar, en sund
Rsdme farvede hans Kinder, og selv alle hans
Ar gav ham et vist bydende Udseende. Den
guldbroderede Klcedning Ncedte ham fortræffe
ligt-
Paa Gaden herskede der endnu dyb Stil
hed. Bulba og lankel kom til et stort lavt
Hus, der i Tidens Lob var blevet ganske sort.
I den ene Gnde ragede der op et langt tyndt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
