Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
„Deres kongelige Majestæt, ti dog, for Guds
Skyld, ti dog !" raabte lankel. „Vi vil betale
Eder saaledes, som intet Menneske i den vide
Verden endnu er blevet betalt, vi giver Gder to
Dukater, to blanke Gulddukater."
„Det var da ogsaa noget. Hvad bryde jeg
mig om to Dukater. To Dukater giv. r jeg min
Barber, nnar han stjcerer bort den ene af
min Knebelsbart.. Hundrede Dukater ! Giv hid,
Iode !"
„Ved disse Ord rettede Heiduken den overste
Del af sin Knebelsbart ret iveiret.
„Men hvorfor dog forlange saa mange
Penge," sagde Joden, dybt bedrsvet.
„Giver du mig ikke paa Flcekken hundrede
Dukater, saa skriger jeg af alle Kraefter, og oie
bliklelig kommer de andre Vagthavende hid."
Isden tog sin Pung op og priste lig lyk
kelig over, at han havde hundrede Dukater med
sig
„Herre, Herre ! Lad os gaa saa hurtig som
muligt herfra," sagde lankel. „De ser selv,
hvilke slette Folk her er." Han lagde Merke til
at Heiduken veiede Guldet i Haanden, som om
han angrede paa, at han ikle havde forlangt
mere.
„Naa, din Djcevel af en Hciduk, nu har du
fnat Pengene, tomter du da slet itke paa at vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
