Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
saadanne rene, ufordærvede unge Mennesker, som
baade føie og indsé, at sligt ikke biot ikke er noget
at spøge med, men tværtimod en højst alvorlig
Sag — Gud give dem Held og Fremgang! — men
i min Tid fandtes der ikke én af den Slags iblandt
ti Tusend. Og det er noget, som alle og enhver
véd, og man lader kun, som om man ikke véd
det. I alle Romaner leveres der de nøjagtigste
Skildringer af Heltens Følelser, af Søerne og
Krattet, hvor han har sin Gang; men paa samme Tid,
som der skrives vidt og bredt om hans ophøjede
Kjærlighed til en eller anden ung Frøken, skrives
der slet ikke noget om den interessante Helts
tidligere Æventyr, ymtes der ikke et Ord om hans
Besøg i visse Huse, om hans Bekjendtskaber med
Stuepiger, Kokkepiger og andre Folks Hustruer. Selv
om der findes saadanne „uanstændige" Romaner,
tager man sig vei i Agt for at lade dem komme
i Hænderne paa dem, der først og fremmest skulde
indvies i sligt — de unge Piger nemlig. I
Begyndelsen lader man lige overfor dem, som om al den
Usædelighed, der fylder Halvparten af Livet i
Stæderne, ja endogsaa i Landsbyerne, slet ikke
eksisterer; og siden, vænner man sig saaledes til dette
Hykleri, at man til sidst selv begynder at tro paa,
at man allesammen er nogle højst moralske
Mennesker, og at det er en moralsk Verden, man lever
i. De stakkels unge Piger er desværre kun altfor
overbeviste herom.
Saaledes gik det ogsaa min ulykkelige Hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
