Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Moralitetens Skyld — Gud forbarme sig, hvor der
vil blive et Skraal! Man er bange for, at
Menneskeslægten skulde ophøre at eksistere, som en Følge
af, at en halv Snes Mennesker ophørte at være
Undskyld... Lyset skærer mig i Øjnene. Har
De noget imod, at jeg tildækker det ? spurgte han
pludselig. Da jeg sagde, at det kunde: være mig
ligegyldigt, rejste han sig paa sin hurtige Maade
og trak det mørke Bomuldsgardin hen for Lampen.
— Men, begyndte jeg paany — hvis alle
overholdt en saadan Lov, vilde Menneskeslægten jo
ophøre at være til.
Han svarede ikke straks herpaa.
— De mener, hvorledes Menneskeslægten skulde
kunne fortsættes? sagde han efter en Pavse, idet
han igjen tog Plads lige overfor mig, med Benene
vidt fra hinanden, bøjende sig forover og støttende
Albuerne mod Knæerne. — Men, hvorfor behøver
Menneskeslægten overhovedet at eksistere?
— Hvorfor? Jo, ellers vilde vi jo ikke være til.
— Men, hvorfor skal vi ogsaa være til?
— Hvorfor? For at leve, antager jeg.
— Men, hvorfor skal man leve? Hvis der slet
ikke er noget Maal, hvis „Livet kun er til for Livets
egen Skyld", er der jo heller ingen Grund til at leve.
Og hvis det forholder sig saaledes, har saavel
Schopenhauer og Hartmann, som alle Buddhaisterne,
ubetinget Ret.
Er der derimod et Maal for Livet, saa er det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
