Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
stillelse af Sanseligheden, og vi stod nu her lige
overfor hinanden i vort virkelige, gjensidige
Forhold, som to hinanden fuldstændig frémmede
Egoister. der begge hver for sig kun ønskede at opnaa
den størst mulige Fornøjelse paa den andens
Bekostning.
Jeg gjentager: hvad der den Gang foregik
imellem os, var langt fra at være en Strid; det var
kun den simple Følge af, at Sanseligheden en kort
Tid havde ophørt at beherske os og derved
givet vort egentlige Forhold en Lejlighed til at
komme for Dagen. Jeg forstod ikke, at den
Fjendtlighed og- Kulde, som herved gjorde sig gjældende,
kun var et Udtryk for vort egentlige Forhold, og
at Grunden til, at jeg ikke straks havde kunnet
indsé dette, simpelthen laa i, at vor fjendtlige
Stemning ofte i den første Tid blev fortrængt af et nyt
Anfald af Sanseligheden i dens destillerede Form
af Forlibelse. Jeg tænkte, at vi biot havde været
lidt oppe at skjændes, men at vi nu vare blevne
gode Venner igjen, og at der ikke kunde være Tale
om, at dette nogen Sinde mere skulde kunne
gjentage sig.
Men endnu i Hvedebrødsdagene indtraf der
meget snart en ny Periode af Overmættelse; vi
ophørte paany med ikke at kunne undvære
hinanden, og det kom igjen til et Sammenstød
imellem os. Denne Gang virkede det endnu stærkere
paa mig end første Gang. „Det har altsaa ikke
været noget tilfældigt," tænkte jeg, „men noget,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
