Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
95
formodentlig altid ment lige overfor mig at have
Retten paa sin Side, medens jeg naturligvis
overfor hende altid ansaa’ mig for at være uden Last
og Lyde.
Under fire Øjne vare vi næsten udelukkende
henviste til Tavshed, eller til saadanne
Underholdninger, som jeg er vis paa, at Dyrene kunne
føre med hinanden: „Hvad er Klokken? Det er
nok Sengetid? Hvad faa vi til Middag i Dag?
Hvor skal vi hen i Dag? Hvad staar der i Bladet?
Der maa gaa Bud efter Lægen. Måscha har ondt
i Halsen."
Biot man gik en Haarsbred uden for denne
rent meningsløst indskrænkede Kreds for Samtalen,
havde vi straks Spillet gaaende. Det kunde komme
til Sammenstød, til hadefulde Ytringer i Anledning
af Kaffen, Dugen, Vognen, et Udspil i Kort, —
med ét Ord: om Ting, som hverken for den ene
eller den anden af Parterne kunde have nogen som
helst Betydning. Jeg for mit Vedkommende hadede
hende efter en frygtelig Maalestok. Jeg fulgte
hende stadig med Øjnene, og biot den Maade,
hvorpaa hun skænkede Te, medens hun sad og
gyngede med det ene Ben over det andet, biot den
Maade, hvorpaa hun førte Teskeen op til Munden
og slubrede Teen i sig, indgød mig et ligesaa dybt
Had til hende, som om hun kunde have begaaet
den allersletteste Handling.
Jeg lagde den Gang ikke Mærke til, at disse
periodiske Anfald af Forbitrelse i deres regelmæs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
