Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
sige Tilbagevenden fuldkommen svarede til de
periodiske Anfald af dét, vi kaldte Kjærlighed.
Ovenpaa en øm Periode fulgte der sædvanlig en
forbitret, ovenpaa en særlig øm — en længere
forbitret, en mindre øm — en kortere forbitret.
Ingen af os forstod den Gang, at baade denne
Kjærlighed og denne Forbitrelse ikke var andet end én
og samme dyriske Drift, kun med et forskjelligt
Udgangspunkt.
Det vilde have været frygteligt for os at leve
saaledes, hvis vi tilfulde havde kunnet forstaa vor
Stilling; men vi hverken saa’ eller forstod den.
Dét, hvorved et Menneske, der ikke lever, som han
skal, redder sig fra Fortvivlelse,* om det end
samtidig bringer Straffen over ham, er just dette, at
han er i Stand til at føre sig selv foag Lyset og
paa denne Maade undgaa at se det ulykkelige
i sin Stilling. Saaledes gjorde ogsaa vi. Ligesom
hun søgte Glemsel ved at drukne sig- i allehaande
presserende Beskjæftigelsen Husholdning,
Lejlighedens Indretning, sit og Børnenes Toiletter, deres
Undervisning og Pleje, druknede jeg mig i mit
Embede, i Jagt og Spillepartier. Vi vare begge to
stadig beskjæftigede, og vi følte begge, at jo mere
vi vare beskjæftigede, desto mere onde kunde vi
være imod Hinanden.
„Det er godt nok for dig at se sur ud," tænkte jeg
med Hensyn til hende; „men nu har du plaget mig
med dit Kævl hele Natten, og jeg skulde til et Møde
i Formiddag.■ — „Du kan sagtens," hvad jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>