Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
i Selskabslivet? At frygte eller biot genere sig
overfor Krirainalloven, er der heller ingen Grund
til. Det er kun gemene Tøse og Soldaterkoner,
der kaste deres Børn i en Dam eller en Brønd, og
det følger af sig selv, at saadanne Personer blive
kastede i Fængsel; nej hos os bliver alting besørget
til rette Tid, og som det sig hør og bør.
Saaledes levede vi endnu i to Aar. Disse
Slynglers Middel havde aabenbart begyndt at gjøre sin
Virkning. Hun var bleven fyldigere og
smukkere, ligesom en skjøn Eftersommer. Hun følté
det og var stærkt optagen af sig selv. Hendes
Skjønhed havde faaet noget vist udfordrende ved
sig, noget, som uvilkaarlig bragte Folk ud af
Ligevægten. Hun stod i sin fulde Kratt, som en
trediveaars Kvinde, der er hørt op med at føde, og
hvis Livssafter nu kun bidrage til at gjøre hende
lækrere og pikantere for Manden. Alene Synet af
hende gjorde én urolig; og naar hun kom ind,
hvor der var Herrer til Stede, tiltrak hun sig
straks deres Opmærksomhed. Hun var ligesom en
velnæret Hest, der længe har staaet forspændt
og pludselig føler sig befriet for Tøjlen. Ja, her
var ikke Spor af Tøjle, saalidt som hos de ni og
halvfemsindstyve Procent af vore Kvinder. Jeg
følte det, og jeg gyste ved Tanken om, hvad der
forestod mig.
Han rejste sig pludselig og flyttede sig hen til
Vinduet.
— Undskyld mig, sagde han hurtig, hvorpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
