Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
XIX.
— Ja, begyndte han paany, idet han tændte
sig en Cigaret — siden hun var hørt op med at
faa Børn, havde hun stadig været ved godt Huld,
ligesom ogsaa samtidig hermed hendes gamle Sygdom
— den evige Frygt og Bekymring for Børnene —
var begyndt at gaa over. Jeg vil just ikke sige, at
den gik helt over; men det var ligesom hun kunde
være vaagnet af sin Rus, kunde være kommet til
sig selv igjen og have faaet Øjnene op for, at denne
Verden og dens Glæder, som hun rent havde glemt
at tænke paa, endnu eksisterede, og at hun hidtil
ikke havde forstaaet at nyde dem. „Biot det ikke
maa være for sent! Er man først gaaet Glip af
det, lader det sig aldrig mere indhente igjen!"
Saaledes forestiller jeg mig, at hun maatte have tænkt
og følt ved denne Lejlighed, ja, det var umuligt
for hende at tænke eller føie anderledes. Hun var
opdraget i den Anskuelse, at det eneste, som det
er værd at opnaa her i Verden, er Kjærlighed.
Saa blev hun gift. Men skjønt ;hun vei i
Ægteskabet opnaaede at gjøre et vist Bekjendskab med
denne Kjærlighed, var det, hun hei; mødte, dog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
