- Project Runeberg -  Kreutzer-Sonaten : en Fortælling /
105

(1890) [MARC] Author: Leo Tolstoy Translator: P. Em. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105

meget langt fra at ligne det, hun have ventet sig,
og som var lovet hende, — ikke at tale om, at
det var ledsaget af mangfoldige Skuffelser og Lidelser,
hvoriblandt den aldeles uventede Kval at faa Børn.
Det var især den, der havde taget paa hendes
Kræfter. Takket være de tjenstvillige Læger, havde
hun dog nu erfaret, at man ogsaa godt kunde blive
fri for at faa Børn. Denne Erfaring var en ny
Kilde til Glæde for hende, og hun levede op paany
for udelukkende at hengive sig til dette ene —
Kjærlighed.

Men den Kjærlighed, hun kunde finde hos sin
Mand, der var bleven hende modbydelig ved sin
Skinsyge og Ondskab, var ikke længer det, hun
behøvede. Hun var begyndt at forestille sig en
hel anden ren og ny Kjærlighed — saaledes tænkte
jeg i det mindste. Og hun begyndte nu at. se sig
om, ligesom i Forventning om noget, der skulde
komme. Jeg saa’ det og kunde ikke lade være at
blive urolig.

Da vi efterhaanden havde vænnet os helt af
med at tale sammen, naar vi vare alene, benyttede
hun sig i Reglen af andres Nærværelse, naar hun
vilde have sagt mig noget, som laa hende paa
Hjærtet. Det traf sig ved disse Lejligheder hyppigere
og hyppigere, at hun, idet hun tilsyneladende
underholdt sig med andre, medens hun egentlig
henvendte sig til mig, yderst dristigt og uden at
betænke, at hun for en Time siden havde
paastaaet lige det modsatte, yderst dristigt, siger jeg,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:21:47 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kreutzer/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free