Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
— Ja, han var en Snavs Karl, i mine Øjne i
det mindste, og jeg siger det ikke biot for den
Rolles Skyld, han senere kom til at spille i mit
Liv, men fordi han i Virkeligheden var det. Men
dét, at han ikke duede noget, var da kun et Bevis
mere for, i hvor høj Grad hun maatte ansés for
utilregnelig. Hvis det ikke var sket med ham, var
det sket med en anden; det skulde nu en Gang
være saaledes.
Pösdnyschev gjorde her paany en lille Pavse.
— Ja, Højstærede! begyndte han igjen.— Det
var en Musikant, Fiolinspiller, ikke just af
Profession, men halvvejs af Profession, halvvejs for
Fornøjelsens Skyld. Hans Fader, der var Godsejer,
havde i sin Tid været Nabo med min Fader. Siden
var han bleven ruineret, men Sønnerne — der var
to foruden denne — havde allerede haft Lejlighed
til at komme i Vej, med Undtagelse af den yngste,
ona hvem jeg fortæller. Han blev sendt til Paris
til sin Gudmoder, der holdt ham ved Konservatoriet,
da han havde Talent for Musik; her endte handa
som Fiolinspiller og optraadte senere ved
offentlige Koncerter. Han var . . .
Pösdnyschev havde øjensynlig et bittert Ord
paa Tungen; men han tog sig pludselig i det og
fortsatte hurtig:
— Naa, hvorledes han nu levede dér . eller ikke
levede, skal jeg ikke kunne sige; jeg véd biot, at han
det Aar kom til Rusland og straks indfandt sig hos mig.
Det var en rigtig Spradebasse med et Par glinsende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
