Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
som ellers var ham selv saa helt fremmed. Han
var naturligvis min Hustru langt overlegen og hjalp
hende ofte med forskjellige Anvisninger, samtidig
med, at han høflig roste hendes Spil. Der var i
det hele taget slet. ikke noget at sige paa hans
Optræden. Min Hustru, der udelukkende syntes at
være optagen af Spillet, var i høj Grad jævn og
naturlig. Skjønt jeg vei ogsaa gav mig Mine af,
at jeg kun interesserede mig for Musikken, led jeg
dog hele Aftenen af den mest kvalfulde Skinsyge.
Fra det første Øjeblik af, da deres Øjne
mødtes, saa’ jeg straks, hvorledes det Udyr, som sad
og lurede inde i dem, uden Hensyn til selskabelige
Vilkaar og god Tone, spurgte: „Kan man — ?"
og svarede: „Ja vist, l’a vist kan man!" Det stod
klart for mig, at han aldrig havde ventet, at min
Hustru, som en Moskoverinde, skulde kunne være
saa indtagende, og at det glædede ham saa meget
desto mere, som han ikke nærede den allermindste
Tvivl om, at hun jo var fuldkommen enig med
ham. Sagen drejede sig kun om at indrette det
saaledes, at den utaalelige Gemal ikke mærkede
noget. Hvis jeg selv havde været ren, vilde jeg
ikke have kunnet forstaa, hvad der foregik; men da
jeg, i Lighed med de fleste andre, som ugift havde
haft de samme Tanker om Kvinderne, kunde jeg
nu ogsaa læse i hans Sjæl, som i en Bog.
Det, der pinte mig allermest, var dog, at jeg
tydelig saa’, hvorledes den eneste Følelse, hun
nærede for mig, kun var en stadig Opirring, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
