Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
nøje Mærke til alt, hvad der paa nogen Maade
angik ham.
Jeg forhører mig hos Tjeneren. Jo, han er
der ganske rigtig. For ikke at komme igjennem
Salen, gaar jeg først ind i Børnenes Værelse. Her
sér jeg Lise sidde og døse over en Bog, og lige
overfor hende sidder Barnepigen, som har den
mindste paa Skjødet og drejer paa et Laag eller
saadant noget. Døren ind til Salen er lukket.
Jeg hører et regelmæssigt Arpeggio derinde fra, og
hvorledes der er nogen, som taler . . . saa han,
saa hun ... Jeg lytter spændt, men jeg er ikke
i Stand til at opfange Ordene. Det er klart, at
Tonerne, som aflokkes Klaveret, kun skal døve
Lyden af deres Stemmer, maaske af Kys . . .
O Gud! Hvad der dog foregik med mig i
dette Øjeblik! Hvad forestillede jeg mig ikke!
Biot jeg tænker paa, hvad der den Gang rørte sig
i mig, gyser det i mig! Mit Hjærte snørede sig
krampagtig sammen, det holdt et Øjeblik helt op
at slaa og bankede saa igjen løs, ligesom med en
Hammer. Som altid, naar der er noget, derpaa
en ubehagelig Maade bringer en ud af Ligevægten,
var det første, jeg følte, Medlidenhed med mig selv.
„I Børnenes, i Barnepigens Nærværelse!" tænkte
jeg. Jeg maa have sét frygtelig ud i dette Øjeblik,
da Lise endogsaa satte et forfærdet Ansigt op ved
Synet af mig. „Hvad skal jeg nu gjøre?" spurgte
jeg mig selv. „Gaa derind? Jeg kan det ikke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
