Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
rivende. Hvorledes skal man sige det...? Musikken
nøder én til at glemme sig selv og sin virkelige
Tilstand, for at hensætte én i en anden, der er én
helt fremmed, medens det stadig under Musikkens
Indflydelse forekommer én, som om man føler noget,
man i Virkeligheden ikke føler, forstaar, hvad man
ikke forstaar, kan, hvad man ikke kan. Jeg
forklarer mig det af, at Musik virker paa én, aldeles
ligesom naar man gaber eller lér. Uden just at være
søvnig, gaber man dog ved at se andre gabe, ligesom man
lér ved at. høre andre le, uden at der egentlig er
noget at le af. Musikken hensætter én pludselig
og helt umiddelbart i den selvsamme Tilstand,
hvori Komponisten har befundet sig, den Gang han
skrev den. Jeg og han blive som én Sjæl, medens
jeg sammen med ham gaar over fra én Stemning i
en anden. Men hvorfor jeg gjør det, det véd jeg
ikke. Han, der skrev, — ja, lad os t. Ex. kun, tage
denne selvsamme Kreutzer-Sonate — Bethoven —
vidste jo dog, hvorfor han var i en saadan
Stemning, der igjen drev ham til at udføre en vis,
bestemt Handling, og derfor var der ogsaa Mening i
denne Stemning for hans Vedkommende, medens
der ikke er Spor af Mening i den for mig. Derfor
gjælder det ogsaa om Musikken, at den kun ægger,
uden at Hensigten dermed opnaas. Ja, naar der
spilles en Krigsmarsch, og Soldaterne marschere
op efter Musikken, er Hensigten med, at der spilles,
ogsaa naat; ligeledes, naar der spilles op til Dans,
og man faar sig en Svingom, eller der synges en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
