Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
Træk under Spillet, og saa denne fuldstændige
Opløsthed, dette matte, ynkelige, salige Smil, efter
at Spillet var ophørt! Til Trods for, at intet heraf
var undgaaet min Opmærksomhed, tillagde jeg det
dog ikke nogen som helst anden Betydning end
den, at det var gaaet hende ligesom mig, at hun,
ligesom jeg, denne Aften havde følt sig
gjennemtrængt af nye, hidtil rent ukjendte Følelser.
Saaledes flk vi da lykkelig og vei Ende paa
Soiréen, og Gjæsterne toge bort. Truehatschévski,
som i Løbet af Aftenen havde hørt, at jeg skulde
rejse et Par Dage efter, sagde, idet han gik, at han
haabede at skulle tilbringe en lignende behagelig
Aften hos os næste Gang han kom til Moskov,
hvoraf jeg sluttede, at han ansaa’ det for umuligt
at komme i Huset under min Fraværelse, noget,
der ikke kunde gjøre andet end et behageligt Indtryk
paa mig. Da jeg nemlig ikke vilde kunne være
tilbage inden hans Afrejse, var der heller ingen
Udsigt til, at vi saa snart skulde se hinanden
igjen. For første Gang trykkede jeg med oprigtig
Varme hans Haand, idet jeg takkede ham for
Fornøjelsen af hans Besøg. Derefter tog han ogsaa
Afsked med min Hustru, og de Ord, som hun og
han ved denne Lejlighed vekslede med hinanden,
forekom mig at være saa naturlige og passende,
som vei muligt. Alt var gaaet saa godt, som ønskes
kunde, og baade min Hustru og jeg vare
overmaade tilfredse med Soiréen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
