Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
XXV.
I det samme kom Konduktøren ind i Ktipeen,
og ved at se, at Lyset inde hos os var brændt ned
i Stagen, gik han hen og slukkede det, uden dog
at sætte et nyt i Stedet. Udenfor var det
imidlertid begyndt at dages. Hele Tiden, saa længe
Konduktøren opholdt sig inde i Kupeen, sagde
Pösdnyschev ikke et Ord og trak kun flere Gange Vejret
dybt og tungt. Han gjenoptog først sin Fortælling,
da Konduktøren var gaaet, og der -i den halvmørke
Kupé kun hørtes den dæmpede Larm af Rudernes
Klirren, af Kupeens Bevægelse og
Kræmmersvendenes regelmæssige Snorken. Skæret af Daggryet,
som faldt ind igjennem Ruden, var endnu saa
svagt, at jeg næppe kunde se Pösdnyschev, og jeg
hørte kun paa Tonefaldet af hans Stemme,
hvorledes han stadig blev mere og mere bevæget, 0
længere han kom frem i sin Fortælling. •
— Jeg havde 35 Verster at kjøre til Vogns og
otte Timers Rejse med Jærnbanen, vedblev han
paany. — Kjøreturen til Vogns var i høj Grad
behagelig. Det var en kold Efteraarsdag med klart
Solskinsvejr. Det var just paa den Tid af Aaret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
