Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Hen i Skumringen var alting færdigt, og jeg
rejste videre. Havde det været behageligt at rejse
om Dagen, var Rejsen om Natten endnu
behageligere. Det var Nymaane, med en let Nattekulde’.
Vejen var stadig fortræffelig, jeg havde gode Heste,
en lystig Kusk, og jeg hengav mig fuldstændig til
Rejsens Behageligheder, uden at tænke paa, hvad
der forestod mig; eller jeg hengav mig maaske,
kun saa meget mere udelt til Nydelsen deraf, fordi
jeg vidste, hvad der forestod mig, og jeg nu tog
Afsked med Livets Glæder.
Men denne rolige Sindsstemning, hvori jeg
endnu var Herre over mine Følelser, varede dog
kun saa længe Kjøreturen stod paa, og var
forsvunden ved Ankomsten til Banegaarden. Aldrig saa
snart havde jeg sat mig ind i Kupeen, før der
begyndte noget saa rædselsfuldt, at jeg aldrig i
mit Liv vil kunne glemme det. Om det var, fordi
jeg, straks efter at være kommen ind i Kupeen,
levende forestillede mig, at jeg allerede var
ankommen, eller fordi Jærnbanekjørsel overhovedet virker
ophidsende paa éns Nerver, det véd jeg ikke; kun
saa meget er vist, at jeg lige fra det Øjeblik af, at
jeg befandt mig i Kupeen, ikke længer var Herre
over min Indbildningskraft, der uophørlig og paa
det mest. skuffende malede Billede paa Billede, det
ene mere kynisk end det andet, og hvert især, som
var det beregnet paa at faa min Skinsyge til at blusse
op i lys Lue. Alle handlede de kun om ét og det
samme: om hvad der foregik dér i min Fraværelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
