Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
ikke er hændt det allermindste, og at det ikke er
andet end noget Vrøvl altsammen. Ja, hvor det
skal glæde mig!8 . . . „Nej, det er nu altfor tit gaaet
saaledes, og man kan umulig haabe, at det stadig
vil blive saadan ved!" sagde en indre Stemme, og
nu begyndte det igjen . . .
Ja, det var heri, at Straffen laa! Hvis jeg
skulde betage et ungt Menneske Lysten til at
indlade sig med Kvinder, vilde jeg ikke føre ham ind
i et Hospital for syfilitiske, men lade ham faa et
Indblik i min Sjæls Inderste, saa han maatte se de
Djævle, som reve og slede i den med deres Kløer!
Det frygtelige laa i, at jeg samtidig med at ansé
mig for ubetinget berettiget til at skalte og valte
med hendes Legeme, som om det kunde have været
mit eget, tydelig følte, at jeg umulig kunde raade
derover, at det ikke var mit, men hendes Legeme,
og, at det tværtimod var hende, som kunde handle
dermed efter Godtbeflndende, hvorved hun
naturligvis ikke vilde lade sig lede af Hensynet til mine
Ønsker. Og jeg kunde hverken gjøre ham eller
hende det allermindste. Han vilde, ligesom Vånka
Kjældermester under Galgen, synge en Vise om,
hvorlunde det elskende Par saa ømt monne kysses *)
osv. Og til sidst er det dog ham, som beholder
Overtaget. Med Hensyn til hende var jeg endnu
mindre i Stand til at foretage mig noget som helst.
„Hvis hun endnu ikke har gjort det afgjørende
*) En Hentydning til en gammel Folkevise.’ O. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
