Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
biot og bar Forestilling, men som den rene, skære
Virkelighed. Ja, her var det!"
Jeg havde nu givet mig til at græde; men
straks var der en Djævel, som hviskede mig i
Øret: „Ja, græd du kun og spil den følsomme;
imens gaa de uforstyrret fra hinanden, du faar ingen
Beviser at støtte dig til, og saa kan du siden evig
og altid martre dig med Tvivlen!8 I det samme
var den rørte Stemme som blæst bort, og der
paa-kom mig en mærkelig Følelse, ja, De vil ikke tro
det, en Glæde, en jublende Glæde over, at min
Kval nu skulde have en Ende, at jeg nu vilde kunne
straffe hende, befri mig for hende og give min
Forbitrelse Tøjlen! Og jeg gjorde det; jeg blev
ligesom et vildt Dyr, o* et ondt og listigt Dyr
oven i Kjøbet.
„Nej, nej, lad kun være!" sagde jeg til Jegör,
som gjorde Mine til at gaa ind i Salen for at
melde min Ankomst. „Skynd dig hellere at faa fat
i en Vogn, og kjør saa paa Banegaarden efter mine
Sager. Her er Kvitteringen. Gaa saa!"
Jegör forsvandt i Korridoren efter sin
Overfrakke, og, for at han ikke skulde opskræmme
Parret, fulgte jeg efter ham, lige hen til hans Kammer,
hvor jeg blev staaende og ventede, til han havde
faaet Overfrakken paa. Inde fra Salen, som laa et
Par Værelser derfra, hørte man imidlertid tydelig
Lyden af Samtale, blandet med Klirren af
Tallerkener og Knive.
„De er altsaa i Færd med at spise og har ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
