Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
han lige sprungen op fra Bordet, idet jeg kom, og
stod nu med Ryggen op ad Skabet. Foruden at
hendes Ansigt, ligesom hans, bar Præget af Rædsel,
udtrykte det tillige en hel anden Følelse. Hvis det
kun havde udtrykt Rædsel, var det maaske heller
ikke gaaet, som det gik; men foruden denne
Følelse bemærkede jeg — i det mindste forekom
det mig saaledes — i første Øjeblik endnu et
.Anstrøg af Ærgrelse og Misfornøjelse med at være
bleven forstyrret i sin Kjærligheds Rus og i de
lykkelige Øjeblikke, hun her havde nydt i hans
Selvskab. Det var ligesom hun ikke kunde have ønsket
andet, end at man biot uforstyrret vilde have ladet
hende nyde sin Lykke. Men saavel det ene som
det andet Udtryk var dog kun et Øjeblik
fremherskende paa deres Ansigter. For hans Vedkommende
vekslede det forfærdede Udtryk straks med et
spørgende, der sagde: „Kan det hjælpe at lyve eller
ikke? Hvis det kan hjælpe, maa vi nok til at
begynde; hvis ikke, begynder der straks noget andet.
Men h vad for noget?" sagde hans spørgende Blik.
I hendes Ansigt syntes det mig derimod, som om
det ærgerlige og misfornøjede Udtryk vekslede med
et bekymret, idet hendes Blik faldt paa ham.
Jeg var standset et Øjeblik i Døren, idet jeg
omhyggelig skjulte Dolken bag paa Ryggen. I
det samme sagde han smilende og i en, indtil
det latterlige, ligegyldig Tone:
„— Ja, her har vi nu siddet, og underholdt os
med Musik."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
