Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
„—Nu, det maa jeg sige! ..." begyndte hun
samtidig, idet hun uvilkaarlig slog ind paa hans
Tone.
Men hverken han eller hun fik tait ud. Det
samme Raseri, som for en Uge siden var løbet af
med mig, greb mig nu her paany. Jeg følte paany
denne Trang til at slaa itu og bruge Vold, til
ret at give Raseriet Tøjlen, og jeg lod staa til.
Ingen af dem fik tait ud. Thi nu begyndte
just dette andet, som han var saa bange for, og
som pludselig satte en Stopper for deres
Veltalenhed. Jeg for hen imod hende, idet jeg stadig
skjulte Dolken, for at hun ikke skulde hindre mig
i at ramme hende paa det Sted, jeg lige fra
Begyndelsen af havde udset mig, nemlig i Siden, lige
under Brystet ; men i det samme fik han dog
alligevel Øje paa Dolken, og, hvad jeg aldeles ikke havde
ventet, han greb mig i Armen, idet-han raabte:
„ — Saa vær dog fornuftig! Hvad gaar der af
Dem?! Hej! Hjælp!"
Jeg rev min Arm løs og, uden at sige et Ord,
vendte jeg mig nu fra hende og kastede mig over.
ham. Vore Øjne mødtes, og han blev pludselig
saa bleg som et Lagen. Hans Øjne funklede paa
en ganske egen Maade, og, hvad jeg heller ikke
havde ventet, han smuttede i en Fart under
Klaveret ud af Døren.
Jeg vilde have styrtet efter ham, men jeg
kunde ikke komme af Stedet for noget tungt, som
havde lagt sig over min venstre Arm. Det var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
