Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
hende. Jeg prøvede paa at rive Armen løs, men
hun gjorde sig kun endnu tungere og holdt stadig
igjen. Denne uventede Hindring, den generende
Tyngde, jeg fornam, og især hendes forhadte
Berøring gjorde mig helt rasende. Jeg følte, at jeg
nu var bleven fuldkommen ustyrlig og glædede mig
uvilkaarlig ved Tanken om, hvor frygtelig jeg
maatte tage mig ud i dette Øjeblik. Jeg arbejdede
stadig paa at befri min venstre Arm for herides
Tryk, og, idet jeg med en voldsom Kraftanstrængelse
sled den løs, tørnede jeg med Albuen lige ind i
Ansigtet paa hende. Hun hvinede af Smerte og
slåp min Arm.
Jeg vilde nu igjen have styrtet efter ham;
men i det samme faldt det mig ind, hvor latterlig
jeg vilde tage mig ud ved at piske efter min
Kones Elsker paa Hosesokker, og jeg vilde ikke
være latterlig, men frygtelig. Til Trods for det
frygtelige Raseri, der havde bemægtiget sig mig, huskede
jeg dog hele Tiden ikke biot det Indtryk, jeg
derved gjorde paa andre, men lod mig endogsaa
tildels lede deraf.
Jeg vendte mig nu imod heride. Hun var
sunken om paa en lille Sofa, hvor hun laa og tog
sig med Hænderne op til Øjnene, som vare helt
underløbne med Blod af mit Slag. Hun saa’
ufravendt paa mig, og saavel hendes Blik som hele
Ansigtet udtrykte et lignende Had og en lignende
Frygt for mig, hendes Fjende, som det, hvormed
en Rotte, man tar faaet i Fælden, sér paa en, idet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
